Om Mikkel

Mikkel Peter Sohn Witthøft

Projektsalg og udbud - Byrådsmedlem for Socialdemokratiet ved kommunalgvalget til 2021.

Historien

 

Jeg er født d. 21. februar 1974 i Roskilde. Jeg boede de første 19 år af mit liv i Viby Sjælland, med enkelte afstikkere i Ejby og Borup. Jeg har en storebror, og mine forældre blev skilt, da jeg var en ung teenager.

 

Har boet i Greve siden 1995.

 

Jeg har tre døtre: Sarah er 18, Maria er 15 og Freja er 10 år gammel. De to yngste går på Tjørnelyskolen her i Greve / Hundige, men overgår som følge af den katastrofale lukning videre på Krogårdsskolen efter sommerferien 2017. Sarah er i dag på arbejdsmarkedet.

 

Jeg blev gift i sommeren 2016 med min fantastiske kone Pia Maria Sohn Witthøft.

 

Børnene bor både hos deres mor og jeg.

 

Kort om karrieren

Uddannet som fotohandler, hvor jeg stoppede 1999.

 

Dernæst gik turen til TDC, hvor jeg arbejdede i 8 år. Mine stillinger var alle i salgsfunktioner, large account manager, chefkonsulent, salgskonsulent og i den dur. Forretningsområderne var Kabel TV (i dag YouSee) og Business Nordic.

 

Mit forrige virke har været som salgs- og marketingschef i Renoflex-Gruppen, med ansvaret for salg og markedsføring af vores affaldsbehandlingsanlæg. Et spændende job, i et konkurrencepræget og kommercielt marked, hvor der ligges vægt på grønne løsninger. Et job med et budgetansvar på 100 mio. kr.

 

I dag er jeg ansat i HCS A/S Transport & Spedition i et flexjob, hvor jeg er ansvarlig for selskabets tilbud på de offentlige udbud omhandlende behandling af affald.

 

Undervejs, har jeg læst Akademi Merkonom, Account Management, Ledelse og en lang række interne kurser, de steder jeg har været.

 

 

Fritid

Jeg elsker Greve kommune, og har naturligvis været aktiv i en række foreninger, herunder Natteravnene hvor jeg tidligere har været formand i en række år.

 

Derudover har jeg været kontaktforælder på Tjørnelyskolen i 6 år, ligesom jeg har været tilknyttet et Rollemodelkorps, hvor jeg - primært i nydanske sammenslutninger - laver relevante indlæg om udvalgte emner.

 

Jeg har også været domsmand ved Retten i Roskilde samt Landsretten i København.

 

Jeg har været tilknyttet Greve Lokalråd i 2 år, ligesom jeg har siddet i en længere periode i bestyrelsen for Greve Ungdomscenter. Udpeget af Greve Byråd.

 

Sad endvidere tidligere i Greve / Solrødkredsens bestyrelse for Socialdemokraterne.

 

Tidligere medlem af bestyrelsen for Danmarks Naturfredningsforenings lokalafdeling i Greve

 

Og så er jeg naturligvis aktiv politisk, da jeg også var byrådskandidat i 2009 og 2013, og er jeg i dag suppleant til byrådet.

 

Ulykke

Desværre var jeg ude for en alvorlig bilulykke i august 2011. En bagvedkørende bil torpederede mig med 80 km/t i et kryds, hvor jeg selv holdt stille. Jeg blev desværre overset.

 

Dette uheld har haft alvorlig indvirkning på mit liv. I dag ved jeg, at jeg aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet igen i samme forfatning som før. Dertil er mine fysiske skader for omfattende.

 

I fald jeg vælges til byrådet, formoder jeg, at jeg desværre må tage orlov fra mit flexjob.

 

Arbejdet jeg kan bidrage med i byrådet, vil være indenfor fagområder hvor jeg allerede har viden, interesse og indsigt fra erhvervslivet.

Jeg tænker selv Teknik- og Miljøudvalget, hvor affaldsområdet (og det grønne) notorisk hører under.

 

Øvrige politiske udpegede hverv har jeg forlods meldt fra.

 

Det er politikken jeg vil, og kun det!

 

Copyright @ All Rights Reserved